Champagne er ikke bare en mousserende vin, men også vindistriktet i Frankrig, hvorfra den berømte drik har sit navn. Champagne-distriktet er Frankrigs nordligste appellation og ét af Europas nordligste vinområder.
Læs mere
Det ligger ca. 150 km nordøst for Paris. Distriktet har næsten 30.000 hektar vinmarker.
Der laves glimrende mousserende vine andre steder i verden, men ingen af dem må kalde sig champagne. I stedet sælges de under betegnelser som crémant (øvrige Frankrig), cava (Spanien), spumante (Italien), sekt (Tyskland) og sparkling (bl.a. USA og Australien).
Champagne har navngivet begrebet mousserende vin. Siger man champagne, er ingen i tvivl om, at der er tale om en frisk, lys vin med bobler. Brandet er så stærkt, så kun vine fra Champagne-regionen må kaldes for champagne. Betegnelsen champagne bruges dog ofte fejlagtigt som fællesbetegnelse for mousserende vin. Mængden af ægte champagne er lille i forhold til mængden af mousserende vin. Og som altid vil prisen være høj, når udbuddet er lavt. Champagne er derfor blandt de absolut dyreste mousserende vine, men ofte også blandt de bedste.
Det er ikke nogen tilfældighed, at man producerer mousserende vin i Champagne. Regionen ligger så nordligt, at druerne aldrig bliver fuldt modne, og laver man stille vin på dem, vil de være udrikkelige. Men omvendt er det netop de ideelle betingelser for fremstilling af mousserende vin, da syre, friskhed og sprødhed er altafgørende for den slags vine, og de egenskaber opnås netop i et køligt klima.
Uden bobler ville vinen være sur, men netop det syrlige element parret med mineralitet er altafgørende for fremstilling af en god mousserende vin. Mineraliteten kommer fra det tykke lag af kalk og kridt, der nogle steder er over 100 meter. Det porøse kalk sikrer en god dræning og holder samtidig på vandet, så vinstokken aldrig tørster. Om dagen opmagasinerer kalken solens varme og afgiver den igen til druerne i de kølige aften- og nattetimer. Kalkjorden giver en god, naturlig fugtbalance med en god afledning af vand til vinstokkene. Kalken reflekterer sollyset og sender varme op til druerne. Det øverste, tynde lag jord modtager den nødvendige mængde gødning af distriktets verdensklassevinavlere.
Områdets klima er køligere end i det sydlige Frankrig, hvilket giver en kortere vækstsæson. Den gennemsnitlige årlige temperatur ligger lige over, hvad der minimum kræves for at modne vindruer (10 grader), hvor de bedste vingårde ligger højt nok til at undgå frost (over 90 meter over havoverfladen), men lavt nok (under 210 meter over havoverfladen) til at undgå ekstrem varme. Blandt de nordligste vingårde er det unikke mikroklima i Montagne med til at give nogle af verdens bedste champagner.
Teorien om at producere en god champagne er at blande de bedste druer fra områderne i Champagne-distriktet. De store vingårde opbevarer millioner af liter vin fra forskellige vingårde til blandingsformål. Blandingerne består primært af tre forskellige sorter. De mest anvendte druesorter til fremstilling af champagne er Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier.
Champagne fremstilles ved en metode, der kaldes Méthode Traditionelle. Pinot Meunier er den dominerende sort i Champagne, hvor de dyrkes i stort omfang (på næsten 40% af det samlede areal), og udgør grundlaget for de fleste champagner. Pinot Noir kommer lige efter, og fylder omkring 35% af det samlede areal. Chardonnay udgør de sidste 25%. Så selvom en champagne er lys, er den altså lavet på store dele røde druer.
Find og køb lækker champagne lige her. Vores anbefaling til dig er J.&H. Champagne Premier Cru Joseph Fagot.
