Der findes omkring 10.000 vindruesorter i verden. Susumaniello er en af de allersjældneste - og en af dem, der var tættest på at forsvinde helt.
Druen er hjemmehørende i Puglia i Syditalien, med sit historiske hjerte omkring havnebyen Brindisi og det kystnære område mellem Apani og Torre Guaceto. Her - i den sandede jord, med konstant havvind og salt kystluft - har Susumaniello været dyrket i århundreder.
Navnet er en af vinverdenens mest charmerende. Susumaniello stammer fra det puljanske dialektord "somarello", som betyder lille æsel. Forklaringen er både poetisk og præcis: Druen var historisk ekstremt produktiv, og vinstokkene blev så tungt læssede med klaser, at de mindede om et overlæsset æsel på vej hjem fra marken. Grenene var æslet, klaserne var lasten. Nogle oversætter navnet endnu mere direkte - "susu" (gå) og "maniello" (æsel): Kom så, æsel! Lokalt kaldes druen også Somarello Nero ("det sorte æsel") og Zingariello.
Netop den høje produktivitet blev nær druens undergang. I en tid hvor kvantitet betød mere end kvalitet, gav Susumaniello store mængder tynd, karakterløs vin - og blev derfor gradvist erstattet af mere pålidelige sorter som Primitivo og Negroamaro. Ved midten af 1900-tallet var druen næsten uddød, og ved årtusindskiftet fandtes der kun omkring et dusin hektar tilbage i hele Brindisi-provinsen.
Så greb en håndfuld puljanske familier ind - med Tenute Rubino-familien i spidsen - og opdagede noget afgørende: Susumaniello bliver først virkelig stor, når man tvinger udbyttet ned. De få blåsorte druer, der bliver tilbage på stokken, er da spækket med farvestoffer, tanniner og aromatiske forbindelser. I dag er der omkring 400 hektar, og druen er reddet.
Længe troede man, at Susumaniello var kommet over Adriaterhavet fra Grækenland eller Kroatien. Men moderne DNA-analyse afslørede noget helt andet og langt mere overraskende: Druen er en naturlig krydsning mellem en puljansk spisedrue og Garganega - den hvide drue bag Veneto's berømte Soave-vine. En mørk, kraftfuld syditaliensk rødvinsdrue med en nordlig hvidvinsdrue som forælder.
I glasset giver Susumaniello vine med dyb, næsten uigennemsigtig rubinrød farve (druen er usædvanligt rig på anthocyaniner), aromer af mørke bær, blommer og krydderier, en fyldig og blød struktur med silkebløde tanniner - og en overraskende god syrebalance, der gør vinene både rige og friske. Druen bruges både til strukturerede rødvine, elegante roséer og enkelte mousserende vine, og de bedste udgaver har reelt lagringspotentiale.
I dag oplever Susumaniello det, Wine Enthusiast beskriver som et regulært comeback: Druen dukker i stigende grad op på vinkort og i sommelierers anbefalinger verden over. Fra glemt blandingsdrue til en af Italiens mest omtalte genopdagelser
