OUZO & GRAPPA
Ouzo er en anisbaseret brændevin fra Grækenland, hvor den også er nationaldrik. Ouzo er klar, men hvis man blander vand i drikken, bliver den mælkehvid. Dette skyldes drikkens indhold af stoffet anethol, som er opløseligt i alkohol, men ikke i vand. Der dannes derfor bundfald, når drikken blandes med vand, hvilket resulterer i den hvide farve. Nydes rent, med vand i eller i drinks og cocktails.
Grappa er en italiensk brændevin, som fremstilles ved destillering af overskydende druekvas fra produktion af vin. I Frankrig er drikken kendt som "marc". Drikken laves over hele Italien, men de fleste destillerier ligger i Veneto. Smagen afhænger af druen, destillationsmetoden og lagringen. I Italien nydes grappa let afkølet til kaffen, i kaffen eller efter et måltid.
Her ses vores udvalg af ouzo & grappa.

