Læs mere
Det er Bordeaux, der er den store inspirationskilde for kinesiske vingårde. Det ses bl.a. på druesorterne, der dyrkes, hvor den franske druesort Merlot udgør 12% og Cabernet Sauvignon hele 76%.
Vinmarkerne i Kina bredte sig i 2016 over ca. 870.000 hektar, kun overgået af Spanien med 975.000 hektar, og producerede intet mindre end 6,29 millioner hektoliter vin i 2018.
Vi kan bl.a. præsentere vin fra Chateau Changyu, som blev grundlagt i 1892 af Zhang Bishi. Han indførte de første europæiske druesorter. Vinhuset er i dag Kinas største og ældste vinproducent og efter eget udsagn verdens 3. største. Virksomheden har en klar vision om, at de vil bringe "the Best of China" til resten af verdenen, hvilket har gjort dem til en meget anerkendt vinproducent.
Læs mindre