Serien Special Edition er udviklet i samarbejde med udvalgte nordiske kokke og bartendere og er en moderne hyldest til den klassiske snaps. Den innovative kok Casper Sobczyk, også kendt som smørkokken fra Solskinsøen, er manden bag den første Special Edition med rabarber og stjerneanis.
Special Edition Rabarber & Stjerneanis samler det danske sommerland i en unik og sanselig smagsoplevelse. Snapsen får sin smukke, lyserøde farve fra solmodne rabarber. Special Edition Rabarber & Stjerneanis kan drikkes, som den er. Den søde snaps kan også blandes i desserter eller anvendes som en del af Caspers signaturcocktail: Kongen af Danmark.
KONGEN AF DANMARK
Ingredienser:
6 cl. Special Edition Rabarber & Stjerneanis
2 cl. mørk rom
2 cl. frisk limesaft
1 cl. vaniljesirup
3 cl. æggehvider
Stjerneanis
Isterninger
Fremgangsmåde:
Nedkøl et martiniglas med is. Shake ingredienserne grundigt. Strain over i glasset og pynt med stjerneanis.
BORNHOLM SPIRITS
Det hele startede i 2015 med en chilisnaps. De tre venner Simon Lorentzo Jensen, John Oxlade og Jesper Kleine Rasmussen havde igennem flere år lavet chilisnaps hjemme i privaten, som viste sig at være meget populær i vennekredsen.
I 2021 købte de tre venner fabrikken på Bornholm, og det har været en fantastisk rejse. I dag har de over 30 kvalitetsprodukter i porteføljen og over 500 forhandlere.
De brænder for at skabe unikke og velsmagende produkter såsom snaps, vodka og andre former for spiritus. De stræber efter at gentænke begrebet snaps, samtidig med at de stolte traditioner holdes i hævd. De hylder mangfoldigheden i de skønne nordiske ingredienser gennem kvalitetsspiritus, som er en fryd for øjet såvel som for ganen. De tager udgangspunkt i det positive og elsker at stimulere og inspirere andre mennesker.
Snaps og andre spirituosa produceres med kærlighed, nysgerrighed og dedikation på baggrund af gode råvarer og superblødt, krystalklart bornholmsk vand, som har lagret på mineralholdig klippegrund i milliarder af år, hvilket er med til at give spiritussen en endnu mere afbalanceret smag.