DELIKAT OG FRISK
Santa Conchita Cabernet Rosé er flot tæt i glasset med en smuk og næsten pink farve. Duften er delikat og fyldt med modne, røde bær. Vinen er frisk og rig på frugtsmag med en dejlig, blød eftersmag.
Santa Conchita Cabernet Rosé er en dejlig ”all round” vin, som bør nydes afkølet for eksempel til salater, lyst kød, pasta eller simpelthen som terrassevin på en dejlig sommerdag.
Serveringstemperatur: 10-12°C
Fremstilling
Denne vin er fremstillet på Cabernet Sauvignon druer høstet i Central Valley i Chile. Klimaet i denne del af Chile påvirkes både af de kolde strømme ud for Chiles kyst, den kølige luft, der strømmer ned fra Andesbjergene, samt det varme indlandsklima, der er kendetegnende for området.
Dette er med til at sikre, at druerne har optimale betingelser under væksten, og man kan derfor høste druer med masser af intensitet og karakter. Santa Conchita er anerkendt som en leverandør, der leverer vine med god, typisk druekarakter og flot balance.
Om producenten
Santa Conchita er anerkendt som en leverandør af dejlige vine med typisk druekarakter fra Chile. Det langstrankte land i Sydamerika har en lang og stolt vinhistorie, som kan dateres mange hundrede år tilbage, men først efter 1850 blev produktionen for alvor lagt i faste rammer. Franske specialister blev ansat til at undersøge forholdene for derved at finde frem til de druesorter, der egnede sig bedst til jordbund og klima i det centrale Chile.
Klimaet ligner på mange måder det, man finder i det franske Middelhavsområde, dog med en betydningsfuld "detalje" - den kolde, polare Humboldt-strøm. Den løber langs Chiles kyst og har stor indflydelse på klimaet i vindistrikterne. Specialisternes valg faldt derfor på de klassiske, franske druesorter Cabernet-Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon-Blanc etc.