"En rar rødvin med frugtfylde og markant sødme, som mange sikkert vil kunne lide". - Vinavisen
Mafi-Rosso – en fuldblodsitaliener: harmonisk fyldig og frugtfuld potent i sit udtryk. En vin, der samler det bedste af alt det, Italien byder på.
Mafi-Rosso Il Grande Vino er fremstillet på druer fra udvalgte vinområder i Italien, deraf betegnelsen ”Migliore Selezione d’Italia”. Druerne vokser primært i sandet og leret jord, hvor de mange solskinstimer sikrer dejligt modne druer med masser af kraft. Dette resulterer i en vin med intens smag, flot kompleksitet og høj alkohol.
Druerne høstes nænsomt i anden halvdel af oktober. Herefter ligger drueskallerne i mosten i fire dage ved 4°C, og gæringen finder sted ved kontrolleret temperatur i 10-12 dage. En del af vinen modner i seks måneder på egetræ, inden den samlede vin tappes og får hver sin karakteristiske etiket, én for hvert Mafi-Rosso medlem.
Mafi-Rosso Il Grande Vino har en gennemtrængende, dyb rød farve og en intens duft, der er præget af indsmigrende bær. Duften kan i sig selv få selv det blideste lam til at stole på en mafiaboss, så bare vent, til du smager den. I munden er vinen fyldig og indbydende med masser af frugt (brombær og solbær) og lækre krydrede undertoner, elegant indsvøbt i noter fra den delvise lagring på egetræ.
Perfekt til grillmad, pasta og pizza. Serveringstemperatur: 16-18°C.
75 cl./14,5%