Blød og fyldig smag af modne bær noter som solbær og blomme og et strejf af cedertræ. Delikat i ganen, fuld af finesse og med en lang finish der afslører fløjlsbløde tanniner. Meget elegant antydning af eg.
Bakkede grusskråninger, der dateres helt tilbage til kvartær perioden. Den geologiske afveksling af jorden er resultat af de strømme, der historisk set har været i floden.
Det 40 hektar store domæne drives som et grand cru, og den moderniserede vingård gør det muligt at lave præcise vinificeringer af små partier. Efter introduktionen af den nye Crus Bourgeois du Médoc-klassifikation, har Château Malescasse fået betegnelsen "Cru Bourgeois Exceptionnel" sammen med 13 andre vingårde, der nu er blandt de 249 i foreningen.
I 1824 i Lamarque, mellem Margaux og Saint-Julien, blev Château Malescasse bygget i tidens reneste neo-klassiske stil. Det var dengang ejet af den anerkendte Renouil-familie.
I 1970 blev det købt af en Médocs mest kendte personer; Guy Tesseron. Han var oprindeligt fra Cognac og var allerede ansvarlig for to fine crus, Lafon-Rochet i Saint-Estèphe og Pontet-Canet i Pauillac. På det tidspunkt stod vinproduktionen midt i en alvorlig krise, men sammen med søn Alfred, restaurerede Guy Tesseron bygningerne og frem for alt genplantede de vinstokkene. I 1992 blev Château Malescasse restaureret til sin oprindelige størrelse på 40 hektar vinstokke, og herefter overtaget af Alcatel-Alsthom, men i 2012 købes huset af Philippe Austruy.
De sidste 15 år har Philippe Austruy været ejer af Commanderie de Peyrassol, en af juvelerne i Provence, som han genialt har restaureret til sin fordums glans. På udkig efter en vingård i Bordeaux satte han sit hjerte på Château Malescasse, hvor han kunne se et stort potentiale. I løbet af 3 år blev vinkælderen fuldstændig renoveret, vingården gennemgribende omstruktureret, og den fantastiske herregård blev renoveret og fik endda sit originale tegltag tilbage.
I 2020 anerkendes Château Malescasse som "Cru Bourgeois Exceptionnel" sammen med 13 andre vingårde
Ved at anvende bæredygtige metoder til skadedyrsbekæmpelse, sigter Château Malescasse-teamet på at skabe en naturlig balance mellem vinstokkene og deres miljø.
På hele domænet planter man byg mellem rækker af vinstokke - dette giver en naturlig og effektiv måde at dekompaktere jorden på og derved fremme væksten af mikroorganismer. Det er samtidig en god måde at tilføre grøn gødning. Dette ”plantedæksel” regulerer også vinstokkens naturlige kraft, især de yngre vinstokke.
75 cl. 13,5%