Conte Parelli er et lækkert blend fra det italienske vinhus Rocca. Vinen er produceret af druerne Negroamaro, Primitivo og Sangiovese, der er dyrket i Puglia-området i det sydøstlige hjørne af Italien.
Vinen er produceret på Appassimento-metoden, som er en tørre-proces, der nok er mest kendt fra Amarone-vinene. Metoden går ud på, at en del af druerne tørres på vinstokkene, så farve, fylde og koncentration øges i den færdige vin og/eller at druerne efter plukning lægges til at tørre, så mosten inde i druerne koncentreres. På den måde mister drueklaserne 40-50% af deres vægt og får en høj koncentration af sukker, alkohol og farve. Når druerne så presses, er mosten utrolig intens og kraftig.
Det er en elegant vin med intens, dybrød farve, kompleks duft af modne frugter. Blommer, brombær og krydderier. Smagen er fyldig, blød, rund og varm efterfulgt af en lang og behagelig eftersmag.
Alt i alt er det en velstruktureret og harmonisk vin, der er særdeles velegnet til rødt kød, vildt, svinekød, pasta- og grillretter og ikke mindst smagfulde oste.
Det er en vin, der kan drikkes nu, men som også har et fint lagringspotentiale.
75 cl. / 15%
PRODUCENTEN
Rocca er et familieejet vinhus der ejer flere forskellige marker rundt omkring i Italien. De laver dog vinene tæt på Milano. Deres vine er af høj kvalitet, men de holde priserne nede da deres produktion er højteknologisk og effektiv.