Læs mere
Cabernet Franc er ofte en fast del af blandingsvine fra Bordeaux, men er stort set aldrig rygraden i vinene. Man finder sjældent vine på ren Cabernet Franc.
Vine på Cabernet Franc er mere elegante og urteagtige end den mørkere og dybere Cabernet Sauvignon. I Cabernet Franc finder man en parfumeret aroma og en meget blødere tekstur. Det er præcis derfor, Cabernet Franc er så populær i Bordeaux. Dens karakteristika er ideelle til at tæmme den mere aggressive Cabernet Sauvignon. Cabernet Franc modner desuden hurtigere, hvilket gør den endnu mere interessant i dårlige Bordeaux-år.
Cabernet Franc giver en god frugtig, blød og afdæmpet vin, og den er en meget vigtig blandingsdrue i Bordeaux. Den udgør sammen med Merlot og Cabernet Sauvignon basis for nogle af verdens helt store vine. Den dyrkes hovedsageligt i Bordeaux og Loire i Frankrig, men forekommer også andre steder i verden fx Norditalien, Australien, Chile, Canada, Sydafrika og Californien, hvor man producerer de såkaldte Bordeaux-blandinger.
Druen modnes tidligt og trives i køligere klima. I duften og smagen kan man finde toner af blåbær, hindbær, ribs, kirsebær, brombær, violer, røg og nyspidsede blyanter. I kølige områder får den en mere urteagtig tone og har ofte et lille hint af paprika og brændenælde. På grund af druens tynde skind er indholdet af garvesyre ret lille.
Dyrkes Cabernet Franc under varmere himmelstrøg vil den ofte få en lidt ”græsagtig” smag, men der er undtagelser, blandt andet i Toscana, hvor enkelte vinavlere får fantastiske resultater med druen. Det kræver dog som oftest højtliggende marker med den rette solpåvirkning, men i de rette hænder kan toscansk Cabernet Franc give både store og komplekse rødvine.
Find og køb Cabernet Franc vin fra hele verden lige her.
Læs mindre