Læs mere
Rødvin til lammefilet
En lammefilet, der er gavmildt krydret med smagfuld rosmarin og hvidløg, kræver en vin med masser af karaktér. Derudover er lam traditionelt i den finere ende af kødskalaen, og dermed skylder man også sin lammefilet en håndfuld vine af god kvalitet.
Her er en kraftig Amarone eller Barolo et sikkert og populært valg, også hos dine gæster. Mindre kan dog også fint gøre det, så længe du tænker over, at vinen både er krydret, mørk, fyldig og besidder en smule sødme.
Hvidvin til lammefilet
Selvom rødvin er den mest valgte type vin til lammefilet, er der dog variationer, der faktisk kræver en hvidvin – eksempelvis, hvis du krydrer med karry. Karry og rødvin går ikke så godt i spænd, og her bør du i stedet vælge en hvidvin, der er sødlig og frugtrig.
Læs mindre