Chardonnay er en af de mest kendte grønne druesorter og for mange indbegrebet af en klassisk vin. Det er verdens tredje mest plantede vindrue, og den dyrkes stort set overalt i verden. Druen stammer oprindeligt fra Frankrig og er druen bag de store hvidvine fra Bourgogne og Chablis i Frankrig.
Læs mere
Det er en meget alsidig druesort med en forbavsende tilpasningsevne over for klima, jord og vinifikation. Afhængigt af, hvor druerne dyrkes, og hvordan vinen fremstilles, får man alt fra friske og sprøde vine til fede og voluminøse vine, selvom det er den samme drue, der er omdrejningspunktet.
En af grundene til, at Chardonnay vin er så populær og udbredt, er, at de fleste kan lide den, så leder du efter et sikkert valg til dine gæster, er en Chardonnay vin oplagt. Herunder finder du vores store udvalg af Chardonnay for enhver smag.
Læs mindre