SMUK BAROLO
Marchesi di Barolo Barolo della Tradizione er en smuk Barolo fra Piemonte i Italien. Den er lavet på 100% Nebbiolo druer, som kommer fra vinmarker, der ligger på skrånende bakker med jord, der hovedsagelig består af ler og kalksten, blandet med kompakte lag af sandsten og dækket af kvartssand og fine aflejringer. Disse elementer giver vinen en solid struktur, mange mineralske næringsstoffer, en kraftig, men afbalanceret personlighed samt en bemærkelsesværdig bouquet.
Vinen er lagret 24 måneder på egetræsfade, den ene halvdel på slavoniske fade og den anden halvdel på små franske fade. Efter de 24 måneder blandes vinen og tilbringer to år i ståltanke, inden den tappes.
Vinen har en dyb rubinrød farve med orange glans samt en intens duft af lakrids og krydderi, der følges smukt op af en blød, fyldig og meget behagelig smag.
Vi anbefaler, at vinen serveres ved 18ºC til mørkt kød, kraftige retter og krydrede retter. Den er også et naturligt valg til fyldige oste.
PRÆMIERINGER
• 94 point | Winescritic.com
• 93 point | James Suckling
• 92 point | Robert Parker
• 92 point | Wine Enthusiast
MARCHESI DI BAROLO
Marchesi di Barolo omfatter ca. 430 hektar vinmarker i Langhe og er nogle af de fineste i Piemonte, inklusive den prestigefyldte Cannubi Cru. Marchesi di Barolo ejer 40 hektar i selve Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige Barolo vinmarker. Kældrene ligger i landsbyen Barolo med udsigt over renæssancens borg Marchesi Falletti di Barolo.
Den lokale historie fortæller, at det var forfædrene til Marchesi Givlio Faletti, grundlægger af Marchesi di Barolo, der skabte den i dag så berømte Barolo-vin i begyndelsen af det 19. århundrede.
Indtil midten af 1800-tallet var alle Barolovine søde, og først efter en fransk ønologs indflydelse ændrede man stilen til tør. Marchesi di Barolo leverede vin til det hedengangne italienske kongehus og har den dag i dag en stor plads i Barolo-områdets historie – ikke mindst som grundlægger af moderne Barolo.
Marchesi havde ingen børn, og efter parrets død blev Marchesi di Barolo-dynastiet efterladt uden arving. Efter ønske fra Marchesa Giulia, en stor filantrop, blev familiens aktiver doneret til velgørenhed, og der blev oprettet en non-profit fond i deres navn, ”Opera Pia Barolo”, der hjalp de mest trængende i nærliggende Torino. Salget af vin fra deres Barolo-vinmarker finansierer fortsat velgørenhedsorganisationen, der stadig eksisterer i dag.
I 1929 købte den lokale vinproducent, Pietro Abbona, de kældre, der tidligere var ejet af Marchesi og til sidst alle vinmarkerne. Siden 2006 har godset været under ledelse af Pietros oldebarn og femte generation vinproducent, Ernesto Abbona, og hans kone Anna, som har arvet den mangeårige vinproduktionstradition og en kærlighed til vinmarkerne og dens vin.
Nøgleordet på Marchesi di Barolos vine er balance og den rigtige tid i kælderen – og de overbevisende argumenter er bl.a. husets top-Barbera, Peiragal og super Baroloen, Cannubi, hvor udbyttet er helt nede på én flaske pr. vinstok!