FYLDIG RØDVIN FRA CALIFORNIEN
Her får du lækker og fyldig rødvin fra den store stjerneinstruktør og vinmager Francis Ford Coppola. Syrah/Shiraz - Medina/Madonna. Det er to sider af samme sag. Shiraz er navnet druesorten bærer i Australien, og Syrah bruges stort set i resten af verden. Men der er tale om fuldstændigt samme druesort. Dog er Syrah-versioner ofte mere elegante og friske, mens Shiraz-versioner er mere kødfulde og kraftige. Francis Ford Coppolas vin, den ligger sig et sted imellem, og derfor bærer den begge titler.
Den kommer nemlig fra Californien, hvor man er velsignet med varme dage og kølige nætter. Druerne suger masser af saft og kraft til sig, mens solen bager, og om natten køler de ned igen, så syrestruktur og friskhed bevares.
Det bliver til en vin med rygrad og kompleksitet i sit udtryk. Syrah druen giver stor kompleksitet i duften, hvor blommer blandes med brombær og tørre krydderurter. Smagen er intens med samme mørke bær og en fin balancerende frugtsyre. En herlig intens rødvin, der passer godt sammen med mørke kødretter.
75 CL. / 13,5%
Francis Ford Coppola, manden bag selveste ”The Godfather” filmene. Denne stjerneinstruktør er ikke bare berømt for sine hollywood film, men også de ubeskrivelige vine fra hans egen vingård Francis Ford Coppola Winery. ”The Godfather” blev en kæmpe succes, som med et slag forvandlede Coppola til en af Hollywoods mest ombejlede instruktører og en meget velhavende mand, hvilket i 1975 gav ham mulighed for at investere i den traditionsrige vingård Inglenook i Californiens Napa Valley.
Francis Ford Coppola er født ind i en klassisk italiensk-amerikansk familie, hvor man lavede sin egen vin, så på en måde virker det logisk, at han en dag skulle videreføre familietraditionen og springe ud som vinmager. Egentlig var det bare meningen, at han ville lave lidt vin til familie og venner, men som Coppola har udtalt, var det det lidt som at arve en fuldblods væddeløbshest og ikke bruge den, så efterhånden steg ambitionsniveauet. Francis Ford Coppola Winery er i dag verdensberømt for de fantastiske vine.