Merlet Crème de Pêche de Vigne er en fransk likør, lavet på en særlig fersken-sort, som dyrkes langs med vinmarkerne i Ardèche. Den lille pêche de vigne plukkes når den er perfekt moden, og udblødes i neutral spiritus for at skabe denne smukke likør, som smages til med den rette mængde sukker inden den aftappes ved 18% alkohol.
Farve: Ravgylden.
Duft: Livlig duft af fersken og honning.
Smagsnoter: Smagen er sødmefuld og silkeblød og minder om ferskentærte strøet med vaniljesukker.
Serveringsforslag: Kan nydes rent, over is, med mousserende vin eller i cocktails.
20 cl. - 18%
Efter mange år som vindyrkere, installerer Firmin og Vivien Merlet den første alambic-kedel i 1850. Fra da af er de destillatører, som producerer Cognac-eau-de-vie til de store huse som for eksempel Hennessy. Det næste lange stykke tid bruger de på at dygtiggøre sig, mens de opererer ”behind the scenes”. Merlet er endnu ikke blevet et kendt brand, men i 1970’erne ramte Cognac-branchen en svær tid, og man besluttede at prøve noget nyt. Det var Gilles Merlet, der fik idéen at plante solbærbuske, og i 1983 kom den første Crème de Cassis de Saintonge. En bragende succes. ikke længe efter lancerede man en helt stribe forskellige frugtlikører, og brandet Merlet var født.
I dag, med fem generationers ekspertise i bagagen og definitivt ude af de store huses skygge, laver Merlet både Cognac, likør, Pineau de Charentes og andet. Produkterne har vundet et utal af priser og medaljer, og Crème de Cassis de Saintonge er endda blevet en beskyttet betegnelse. Merlet arrangerer også den populære cocktailkonkurrence, Sidecar by Merlet, som afholdes i mere end tyve lande.