Mil Pesetas Fino er en tør sherry fra Jerez i det sydlige Spanien. Vinen er lavet på Palomino-druen og lagrer i flere år på egetræsfade, hvor et lag af gær kaldet ”flor” dækker vinen og giver den karakteristiske knastørre, salte og gæragtige stil, som typen er elsket for. Fino er i øvrigt en suveræn madvin, som passer enormt godt til mange former for seafood, skinke eller tapas.
Farve: Bleg gylden.
Duft: Bløde noter af grapefrugt, æbler, hø og gær.
Smagsnoter: Helt tør, frisk og egentlig ret læskende med noter af æbler, brød og citrus.
Serveringsforslag: Nyd den iskold til fisk og skaldyr, skinke eller alle former for salte snacks.
37,5 cl. / 15%
Mil Pesetas er en serie af sherrys opkaldt efter en af Barbadillos bygninger, Bodega de Las Mil Pesetas. Legenden fortæller, at ejeren engang satsede netop denne del af bodegaen i et kortspil. Heldigvis vandt han hånden og puljen på 1.000 pesetas, og bygningen blev opkaldt efter dette skæbnesvangre øjeblik! Her lagres nogle af firmaets bedste vine.
Barbadillo er i dag en af verdens mest respekterede sherryproducenter med et væld af forskellige vine, likører og brandies i alle aldre. Mil Pesetas tappes under det mindre brand Pedro Rodríguez e Hijos, og i serien findes sherry af typerne Fino, Manzanilla, Amontillado, Oloroso, Cream og Pedro Ximenez.