Er du lige så vild med ingefær, som vi er? Så vil du helt sikkert elske den økologiske Ginger Ale fra Naturfrisk. Den har en bidende, lækker smag af ingefær, men samtidig er den sød og nem at drikke. Den passer skønt på bordet sammen med en krydret ret, der gerne må varme lidt på tungen eller i drinks og cocktails. Økologisk, krydret og forfriskende.
Motiv: Det er godt nok ikke et dyr, du finder i de danske skove. Motivet på Naturfrisk Ginger Ale er nemlig den imponerende bengalske tiger (panthera tigris tigris). Den bengalske tiger er det største kattedyr i verden, og grunden til, at netop den bengalske tiger pryder motivet på Naturfrisk Ginger Ale, er, at den stammer fra Asien, og det samme gør ingefær, som der er masser af i denne ginger ale. Den bengalske tiger er desuden også en truet dyreart, og det gav derfor god mening for Naturfrisk at sætte den på etiketten. Der findes kun omkring 2.500 bengalske tigere i verden. De lever i tropiske og subtropiske skove, græsområder og mangroveskove i Indien, Nepal og Bangladesh.


DK-ØKO-100
EU/ikke EU jordbrug
NATURFRISK
I det smukke østfynske landskab mellem gamle herregårde og slotte ligger Ørbæk Bryggeri. Bryggeriet blev etableret i 1906 og genåbnet af Niels og Nicolai Rømer i 1997. Med visionen om, i harmoni med natur og miljø, at skabe verdens første økologiske sodavand grundlagde de her deres virksomhed Naturfrisk.
I 2001 blev der også igen brygget øl på det gamle bryggeri, i 2009 whisky og gin og i 2019 erhvervedes mixer-brandet Macarn til virksomheden. Alt er økologisk og produceret med den gode smag og det gode håndværk for øje.
