En super delikat, tør hvidvin fra underskønne Rheinhessen i Tyskland. Rheinhessen er den største af de 13 vinproducerende regioner, man finder i Tyskland. Vinen er lavet på 100% Weißer Burgunder druer. Pinot Blanc, Weißer Burgunder, Weißburgunder, Pinot Bianco. Kært barn har mange navne. Weißer Burgunder er det tyske navn for druesorten Pinot Blanc. Det er en undervurderet druesort, og de resultater, man kan opnå med druen i Rheinhessen, kan måle sig med de bedste hvidvine på verdensplan. Vine fremstillet på denne drue fremstår meget elegante i stilen.
Dr. Zenzen Weisser Burgunder går ind under betegnelsen "Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete", forkortet Q. b. A., som kan oversættes til "kvalitetsvin fra bestemte dyrkningsområder". Det er over "Tafelwein" og "Landwein", men under "Prädikatswein". I modsætning til andre kvalitetsniveauer skal druerne stamme fra et af de godkendte dyrkningsområder, og de anvendte druer skal udelukkende være af Vitis vinifera arten. Resultatet er en vin af høj kvalitet og standard.
Weisser Burgunder leverer delikat frugt med nuancer af citrusfrugter, grønne æbler og blomster. Den er harmonisk med en fin mængde syre. Passer godt til retter med hvid fisk og lette salater. Bør serveres afkølet.
75 cl.
WEINKELLEREI EINIG-ZENZEN
I mere end 380 år har Einig-Zenzen været dedikeret til at fremstille vine af bedste kvalitet. Familien har boet ved floden Mosel og levet af at fremstille vin dyrket på de stejle bjergskråninger siden 1636. I løbet af de mange år har vinhuset samlet en betydelig mængde erfaring og ekspertise, som er givet videre fra generation til generation.
I dag ejes virksomheden af 13. generation, Dr. Peter-Josef Zenzen, og hans hustru Regina Zenzen. Vin er deres passion og formål med livet, og de fører de stolte traditioner videre.