Non Plus Ultra, er den nye "Ultra Premium" spiritus, der fuldender A.H. Riises flotte og store sortiment af lækre spiritusser. Denne spiritus lever op til sit navn "Non Plus Ultra", idet dette oversat betyder "Den bedste". Den mørke flotte mahognifarvede spiritus er håndblended og hvert fad, der indgår i den færdige spiritus, udvælges nøje af en "Master Distiller". Non Plus Ultra Very Rare spiritus har en krydret bouquet med noter af egetræ, orange, tobak og melasse, samt en meget fyldig, frugtagtig og lang smag med nuancer af karamel, cedertræ, sherry, vanilje og orange. Denne enestående smagsoplevelse afrundes af en blød og elegant eftersmag. Hvert år aftappes der kun 2.000 flasker af denne topklasse spiritus fra A.H. Riise.
70 CL. 42%

Grundlæggeren af A.H. Riise, Albert Heinrich Riise, blev født i Ærøskøbing, Danmark i 1820. Han var søn af en købmand og skipper. Albert tog arbejde som lærling på apoteket i Ærøskøbing, efterfulgt af fem år i Fåborg. Efter sin tid i lære, gik han på universitetet i København, hvor han tog eksamen i botanik og kemi. Det var da også Alberts viden om lægemidler, som i første omgang gjorde ham opmærksom på, og involveret i, romproduktion. Riise begyndte at fremstille kosmetik, lægemidler og alkoholholdige produkter, men i starten kun på grund af deres medicinske egenskaber. Albert producerede blandt andet det der blev kaldt Riise’s Bay Rum - en parfume.
Senere formåede han også at producere nogle af de allerbedste rom, der i dag anses for at være en drink. Albert Riises rom blev markedsført som rom fra Vestindien og han havde stor succes med at eksportere den - især til hans hjemland under mærkerne 'Riise’s Guava rum', 'Old St. Croix Brand', og ”A.H. Riise Rum”.