Denne Park Cognac er et pragtfuldt eksempel på hvad forholdsvis ung Cognac kan smage af. Smagen er fed, blid og let røget. I næsen er der en smule sødme med undertoner af blide blomster.
Denne Cognac er lagret 4 år på egetræsfade og i glasset har den en flot, gylden farve.
70 cl. / 40%
PRODUCENTEN
Huset Park er opkaldt efter Dominic Park, som er skotte og tip-tipoldebarn til Mungo Park. Dominic Park boede i sin barndom i Indien hvor de mange Englændere havde problemer med at tåle postevandet. De drak derfor en drink de kaldte Horses Neck. 1/5 Cognac, 4/5 Ginger Ale serveret i et Long Drink glas fyldt med is og, når det skulle være festligt, serveret med et mynteblad på toppen. Dominic har rejst rundt i det meste af verden, inden han i slutningen af 1980’erne giftede sig med en belgisk kvinde og bosatte sig med hustruen i Cognacdistriktet i Frankrig.
Det var dér, Dominic fik ideen til at starte sin egen Cognacproduktion. De første år opkøbte han eau de vie’er der var mellem 3 og 60 år gamle for at have et aldersgrundlag at bygge videre på. I dag køber Park den rene nyproducerede drue eau-de-vie fra små omkringliggende vinbønder, udvalgt med omhu, for at lagre den på 350 liters Troncais træfade, de fleste af hans fade ligger i flydebåde på floden, dette gør at fadene er fugtige hele tiden.
Park laver Cognac som skal drikkes for sin kvalitets skyld og ikke gemmes i en krystal karaffel.