Creme De Sureau er den første i en serie af danske likører fra NORLIQ.
De vil alle blive udviklet og produceret af NORLIQ, og vores ønske er at byde på en smagsoplevelse af helt særlig kvalitet og karakter .
Til fremstillingen anvendes udelukkende hyldebær af bedste kvalitet. Bærrene plukkes og renses omhyggeligt for stilke og blade, inden de presses til saft.
Den friske saft bringes herefter til gæring i tanke, som kan temperaturreguleres for at opnå en konstant temperatur under processen. Gæringer forløber nu over mange uger og bliver kontrolleret dagligt.
Til gæringen anvendes en speciel aromagær, som er med til at give Creme De Sureau en unik fylde og vinøsitet.
Den færdiggærede saft tilsættes ren alkohol af god kvalitet og pumpes på lagertanke, hvorefter den køles ned så gærceller og eventuelt rester af bær vil bundfælde.
Efter nogle måneder tilsættes igen ren alkohol og sukkerlager af forskellige sukkerarter, som giver denne likør sin helt egen unikke smag.
Til sidst tappes likøren på flasker og lagrer cirka 12 måneder.
Creme De Sureau er en yderst delikat likør med en fløjlsblød og rund smag af hyldebær, og et nøje afstemt indhold af alkohol gør den til en nydelse i absolut topklasse.
Servér likøren til desserter, til kraftige oste, som ledsager til kaffen, eller nyd den blot som den er.
50 cl. - 26%