Det siges, at Malbec er opkaldt efter en ungarsk bonde, som var den første til at introducere druen i Frankrig. Malbec kom til Argentina i 1868, hvor den blev introduceret af franskmanden Michel Pouget. I Argentina har Malbec-druen fundet sit naturlige hjem.
Læs mere
Denne druesort gror bedst i varmere områder, hvor den kan modne optimalt. I dag findes den især i Argentina, men også i Chile, Frankrig, Australien og USA. Druen har godt af store temperaturudsving med høje temperaturer om dagen og lave temperaturer om natten. Derfor stortrives den i Argentina, hvor den kan plantes i højden, og hvor der netop er store temperatursving.
Malbec-druen giver oftest bløde, saftige og frugtige vine masser af bær samt noter af krydderier. Der fremstilles rene Malbec vine, men druen er også god i blandinger, eksempelvis sammen med Cabernet Sauvignon. Der findes også rosévine lavet på Malbec. Disse er ofte ukomplicerede og byder på masser af hindbær- og jordbærnoter.
Læs mindre