Grenache er en alsidig rødvinsdrue, der især er udbredt i Frankrig, Spanien, Australien og USA. I Frankrig og på internationalt plan kendes den som Grenache, mens den i Spanien går under navnet Garnacha.
Læs mere
Det er en overraskelse for mange, at Grenache vine er blandt verdens bedste og mest eksklusive vine. Blandt vinkendere anses Grenache for at være lige så vigtig en drue som Cabernet Savignon. Den er samtidig en af de mest dyrkede røde druesorter i verden.
Grenache er den dominerende druesort i de fleste sydlige Rhône vine, især i Châteauneuf du Pape, hvor den typisk udgør over 80% af blandingen. Den indgår også i de kendte GSM-blandinger, der består af Grenache, Syrah og Mourvèdre.
Grenache vin har ofte en kraftig aroma af appelsin og grapefrugt og en karakterisk smag af hindbær og jordbær. Røde Grenache vine er velegnede til kød, grillretter og oste, mens rosévinene er et populært valg til blandt andet fisk, skaldyr og pastaretter.
Læs mindre