TOPVIN MED FLOTTE ANMELDELSER
Den allerførste single vineyard Barolo fra familien Pios hånd, fremstillet første gang i 1985. Den produceres i små mængder og tilbyder stor struktur, kraft og koncentration samt en meget lang levetid.
Det er en sublim og charmerende Barolo lavet af Nebbioli druer fra Pio Cesares familieejede vinmarker i Cascina Ornato i Serralunga d'Alba, et af de mest historiske og prestigefyldte områder i hele Barolo-regionen, der er kendt for stor struktur, tanniner, friskhed og lang levetid.
Efter høsten gærer druerne i tanke af rustfrit stål ved høje temperaturer og macereres i 30 dage, før den tilbringer 30 måneder på store egetræsfade, en lille mængde på små franske fade de første 12 måneder.
Pio Cesare Ornato Barolo er kraftfuld og intens i både duft og smag. I duften fornemmer man aromaer af røde bær som kirsebær og jordbær flot afbalanceret med tjære, trøfler, tobak, vanilje og nødder. Smagen byder på læder, skovbund, et strejf af svampe og tørrede blomster. Taninnerne er fine og modne.
Med sin gennemgående intensitet egner vinen sig rigtig godt til kraftige kødretter. Den kan med fordel hældes på karaffel en time inden servering og bør serveres ved 16-18ºC. Vinen kan nydes ung, men også gemmes en rum tid. En fantastisk vin, der i den grad imponerer!
75 cl. / 14,5%
PRÆMIERINGER
• 4,3 stjerner | Vivino
• 95+ point | Vinous, Antonio Galloni
• 98 point | James Suckling
• 97 point | Falstaff
• 96 point | Wine Advocate, Monica Larner
• Red Wine of the Year + 3 glas | Gambero Rosso
• Guld | The WineHunter Award
• 95 point | Decanter, Stephen Brooks
• 95 point + 3 guldstjerner | Veronelli
• 94 point | Wine Specatator, Bruce Sanderson
• 94 point | Wine Enthusiast, Kerin O'Keefe
PIO CESARE
Pio Cesare har produceret vine i 135 år gennem fem generationer i sine gamle kældre i centrum af byen Alba i Piemonte i Italien. Vingården blev grundlagt i 1881 af Cesare Pio. Han var en meget succesrig iværksætter og blev inspireret til at producere en lille og udvalgt mængde vine fra bakkerne i Barolo og Barbaresco til sig selv, sin familie, venner og kunder. Cesare Pio var dedikeret til terroiret i Piemonte-regionen og til at producere vine af højeste kvalitet.
Den vision skinner tydeligt igennem i dag, hvor vinhuset råder over 70 hektar vinmarker og fremstiller vine af exceptionel karakter, der belønnes med mange flotte anmeldelser.