SKØN ZINFANDEL FRA CALIFORNIEN
Her får du et ægte Zinfandel fra den store stjerneinstruktør og vinmager Francis Ford Coppola. Zinfandel druen kommer perfekt til udtryk her fra Coppola familiens marker rundt i Californien. Mørk farve med åben ekspressiv duft af blommer, sorte kirsebær og finsk lakrids. Smagen er fyldig og frugten fylder hvert hjørne af mundhulen med sorte bær. Den balancerede frugtsyre gør denne vin perfekt sammen med rødt kød gerne grillet!
Zinfandel druerne til denne Diamond Collection høstes i flere forskellige områder af Californien. De kølige zoner i Paso Robles giver friskhed og struktur til vinen, Monterey giver varme og fylde i vinen. Ved at kombinere disse områders frugt får Coppola en Zinfandel med god kompleksitet og dybde i smagen. Vinen lagres i 12 måneder på franske egetræsfade inden aftapning.
75 CL. / 14,5%
Francis Ford Coppola, manden bag selveste ”The Godfather” filmene. Denne stjerneinstruktør er ikke bare berømt for sine hollywood film, men også de ubeskrivelige vine fra hans egen vingård Francis Ford Coppola Winery. ”The Godfather” blev en kæmpe succes, som med et slag forvandlede Coppola til en af Hollywoods mest ombejlede instruktører og en meget velhavende mand, hvilket i 1975 gav ham mulighed for at investere i den traditionsrige vingård Inglenook i Californiens Napa Valley.
Francis Ford Coppola er født ind i en klassisk italiensk-amerikansk familie, hvor man lavede sin egen vin, så på en måde virker det logisk, at han en dag skulle videreføre familietraditionen og springe ud som vinmager. Egentlig var det bare meningen, at han ville lave lidt vin til familie og venner, men som Coppola har udtalt, var det det lidt som at arve en fuldblods væddeløbshest og ikke bruge den, så efterhånden steg ambitionsniveauet. Francis Ford Coppola Winery er i dag verdensberømt for de fantastiske vine.