Læs mere
Rødvin til flæskesteg
Den bedste vin, du kan servere sammen med flæskestegen, er en rødvin, som har en fyldig og frugtrig smag. Derudover må den meget gerne besidde en vis sødme, så den ikke er ubehagelig at få i munden, lige efter du har taget en stor mundfuld af de søde, brunede kartofler.
En god huskeregel er, at alkohol har en sødlig smag, og går du derfor efter en vin med en høj alkoholprocent på omkring de 15, er du godt på vej. Alkoholen er i øvrigt også vigtig for at kunne trænge igennem den fede smag fra flæskestegen. Hvis der ikke er alkohol nok i vinen, vil denne blive ret anonym i smagen.
Kan man servere hvidvin til flæskestegen?
De fleste vil mene, at en rødvin er det oplagte valg til flæskestegen, men det er egentlig kun set ud fra et traditionelt synspunkt. Svinekød er nemlig lyst, og til lyst og salt kød fungerer en hvidvin fremragende. De sprøde, salte svær og det lidt mere smagsmæssigt neutrale, lyse kød kan faktisk få ekstra liv med en god hvidvin.
Traditionelt passer en tør hvidvin godt til lyst kød, men da der også ofte er sødt tilbehør på bordet juleaften, er det nødvendigt, at den hvidvin, du vælger at servere sammen med din flæskesteg, også er besiddelse af en smule sødme. Ellers kan hvidvinen føles mere tør, end den egentlig er.
Her finder du vine, som, vi synes, passer rigtigt godt til flæskesteg.
Læs mindre