Del Maguey San Luis del Rio Azul er en single village mezcal i serien Vinos de Mezcal. Den er lavet på agave af typen tequilana (”blå agave”), som man kender fra tequila-produktion. Disse agaver blev plantet i Oaxaca i 2000-2004, hvor der var mangel på netop denne agave til tequilaproduktionen længere nordpå. At se den i mezcal-regi er ganske usædvanligt, men giver et godt indblik i, hvordan tequila måske har smagt i rigtig gamle dage.
Det er Graciano Cruz Nolasco, som står bag destillationen i den lille by San Luis del Rio. Mezcalen er tappet ved 47% alkohol.
Farve: Klar.
Duft: Grøn, urtet og mineralsk med en skøn aroma af våde sten, hvid peber og oliven.
Smagsnoter: Smagen er præget af citrus og tropisk frugt. Her er tørret banan, mango og grøn peber.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
70 cl./47%
Del Maguey er startet af Ron Cooper i 1995 og er verdens førende aftapper af kvalitets-mezcal. Rons mission er at gøre god mezcal tilgængelig uden for Mexico, noget, som førhen var utrolig svært – ja nærmest umuligt!
Med til at lede missionen er Del Magueys usædvanligt veludviklede moralske kodeks, som går langt videre, end hvad man normalt ser i branchen. Man forsøger ikke at bytte glasperler for guld, men at udbrede kendskabet til én af verdens mest komplekse og kulturelt vigtige spiritusser på en ansvarlig måde, som giver noget tilbage til lokalsamfundene, hvor mezcalen produceres, som garanterer, at de små palenques kan gøre det på den samme måde, som de har gjort i hundredvis af år, og som har den største respekt for traditioner, naturen og den kulturelle, rituelle og sociale betydning, som mezcal har i små landsbyer i Mexico.
Med Del Maguey blev begrebet single village en indikator for kvalitetsmezcal. Hver mezcal i serien kommer fra ét unikt destilleri i forskellige landsbyer rundt omkring i Mexico. De blandes ikke sammen til store cuvéer, men tappes hver for sig for dermed at stille hver landsbys terroir til skue – både i forhold til jordbunden, hvor agaverne gror, den naturligt forekommende gær i destilleriet osv.
Serien vinos de mezcal omfatter meget begrænsede udgivelser af mezcal lavet på sjældne agavetyper som tobala eller arroqueño.
Flaskernes charmerende etiketter, som viser idylliske billeder af hverdagsmexico, er tegnet af Ken Price.