M. Brugnon Brut Rosé er en tør, lyserød champagne fra Montagne de Reims. Vinen er lavet af de klassiske champagnedruer: Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier og er tilsat 15% rødvin for at give den fine farve, flotte, frugtige noter af skovbær og en god fylde, der gør vinen oplagt som ”mad-champagne”.
Farve: Orange-rosa.
Duft: Masser af Pinot Noir-karakter: røde bær som hindbær og blåbær og et strejf af hyben.
Smagsnoter: Fyldig og saftig. Let frugtsødme holdt i spænd af en rank syre. Igen noter af hindbær, jordbær og blåbær.
Serveringsforslag: Nyd den afkølet til retter med fisk eller fjerkræ.
150 cl. / 12%
Familien Brugnon har været champagneproducenter igennem 3 generationer. De har opnået en lang række hædersbeviser for deres førsteklasses-champagner, men modsat mange af de store huse bruges der kun få midler på markedsføring og branding, og det er med til at holde prisen på et yderst rimeligt niveau.
Montagne de Reims, syd for selve byen Reims, ligger 140 kilometer nordøst for Paris. Her finder vi de nordligste vinmarker i Frankrig, og som ovenikøbet er nordvendte. Fastlandsklimaet her giver på forunderlig vis basis for at dyrke druer af høj kvalitet. Vinmarkerne ligger i læ for norden- og østenvinde af store skove. Jordbunden er kalk og grus på kridtaflejringer.