Gelas Armagnac 1975 Ping XI er en armagnac, vi er særligt stolte af at have på hylden. Det drejer sig om en ekstra fin og gammel vintage-armagnac fra 1975.
Der findes kun 36 af disse smukke karafler (og mere end en håndfuld er helt sikkert drukket), som leveres i en tung trækasse med nummereret certifikat.
Farve: Dyb mahogni.
Duft: En uendelig duft af valnødder, hasselnødder, figner, svesker, kaffe, karamel, chokolade og meget mere!
Smagsnoter: Tung og fyldig smag, der emmer af den flygtige rancio! Frodige nuancer af tørrede frugter giver modspil den modne karakter og løfter helheden til en sublim balance!
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
70 cl./46%
Maison Gelas er grundlagt i 1865 og har i mere end fire generationer destilleret og lagret armagnac under familiens eget navn. Firmaet er beliggende i Bas Armagnac, som er det mindste af Armagnacs tre distrikter. Her har jordbunden en helt særlig karakter, som giver de bedste dyrkningsbetingelser i vinmarkerne.
Maison Gelas tilbyder en bred vifte af armagnacer. Familien dyrker selv druerne, destillerer spiritussen samt lagrer og aftapper sine armagnacer og har derfor kontrol over produktets kvalitet fra start til slut.
Af familiens mange særlige specialiteter kan fx. nævnes en række exceptionelle "monocépage" eller ”enkeltdrue”-armagnac’er - altså en række "rene" og ublandede armagnac’er, hvor forskelligheden i duft og smagsindtryk virkelig er fremtrædende. Disse er selvfølgelig tappet ved fadstyrke og uden filtrering.
Herudover tilbyder Maison Gelas, overlegent i forhold til de fleste andre armagnac-producenter, mere end 90 forskellige årgangs-armagnac’er - helt tilbage til 1887.