Hos Domaine Jean Becker har man ikke kun vinbrug, men også en stolt tradition for håndværksdestillater af en lang række frugter og bær.
Her refererer ”Tokay” til den opulente Pinot Gris, en yndet drue i Alsace, ikke kun til stille vine, men også i spiritusform! Denne eau-de-vie laves ved destillation af resterne efter vinproduktionen.
Farve: Klar.
Duft: Bivoks, honning og ingefær.
Smagsnoter: Fyldig, cremet og koncentreret smag med de samme noter fra duften og en mediumlang finish.
Serveringsforslag: Nyd den rent, evt. som avec efter et godt måltid.
50 cl. / 45%
Domaine Jean Becker er et gammelt, familieejet vinhus i Alsace med rødder tilbage til 1610. Siden 1999 har de dyrket deres vinmarker økologisk og har derfor siden 2001 udelukkende budt på økologisk vin.
Søskende Martine, Phillipe og Francois Becker, som driver huset i dag, holder sammen med resten af firmaet til i Zellenberg i Alsace, og de fleste af vinene er lavet på de klassiske, alsaciske hvidvinsdruer: Pinot Blanc, Riesling, Sylvaner, Gewürztraminer osv., men familien laver også enkelte rødvine på Pinot Noir. Becker dyrker også vin på flere af de helt store Grand Cru-marker, deriblandt: Froehn, Schoenenbourg, Mandelberg og Sonnenglantz.