Eau de Vie Poire Williams produceres på pæresorten Williams, og der går 14 kg til en flaske Eau de Vie Poire Williams. Pærerne plukkes nøjagtig på det tidspunkt, hvor de er solgyldne og har den helt rigtige modenhed. Derefter sættes en naturlig gæringsproces i gang i kraft af de gærceller, frugten indeholder. Når gæringsprocessen, der har foregået i op til 6 uger, har omdannet frugtens sukker til alkohol, bliver det derefter destilleret. Senere bliver det lagret på stålfade.
Denne Eau de Vie har en særlig fin og delikat aroma af pære.
Aromaen aftager en smule med tiden, og derfor er det ikke tilrådeligt at gemme den alt for længe efter åbningen af flasken.
Eau de Vie Poire Williams kan nydes ved stuetemperatur, og den er perfekt som afslutning på en god middag.
70 cl./40%
Jean-Baptiste Massenez grundlagde firmaet G.E. Massenez i 1870 i Alsace. I dalen Urbeis fandt han ideelle forhold - her var særdeles frodigt, og de forskellige frugter, man skulle bruge til de senere så berømte frugtbrændevine, var alle let tilgængelige i dette område. Gennem 5 generationer har Massenez produceret de genkendelige brændevine.
P.g.a. populariteten har firmaet måtte udvide utallige gange, og i 1950’erne flyttede man firmaet til Bassemberg. I dag kan de opbevare 3.000 tons frisk frugt, før selve omdannelsen begynder.