Eau de Vie Kirsch produceres på sorte kirsebær, og ifølge loven skal der anvendes 18 kg. kirsebær til 1 liter ren Eau de Vie.
Bærrene afstilkes, sorteres og lægges derefter i store kar, i hvilke en naturlig gæringsproces sættes i gang i kraft af de gærceller, kirsebærrene indeholder. Når gæringsprocessen, der har foregået i op til 5 uger, har omdannet frugtens sukker til alkohol, bliver det derefter destilleret. Senere bliver det lagret på stålfade.
Denne Eau de Vie har en karakteristisk aroma af kirsebær samt en let mandelsmag, som er overført fra stenen til frugtkødet under gæringen. Aromaen aftager en smule med tiden, og derfor er det ikke tilrådeligt at gemme indholdet alt for længe efter åbningen af flasken.
Eau de Vie Kirsch kan nydes ved stuetemperatur, og den er perfekt som afslutning på en god middag.
70 cl./40%
Jean-Baptiste Massenez grundlagde firmaet G.E. Massenez i 1870 i Alsace. I dalen Urbeis fandt han ideelle forhold - her var særdeles frodigt, og de forskellige frugter, man skulle bruge til de senere så berømte frugtbrændevine, var alle let tilgængelige i dette område. Gennem 5 generationer har Massenez produceret de genkendelige brændevine.
P.g.a. populariteten har firmaet måtte udvide utallige gange, og i 1950’erne flyttede man firmaet til Bassemberg. I dag kan de opbevare 3.000 tons frisk frugt, før selve omdannelsen begynder.