Denne vin er produceret af 100% Riesling druer, der er dyrket i Mosel området i Tyskland. Spätlese betyder ”sen høst”, og de modne druer med højt sukkerindhold høstes i slutningen af oktober, efter den ”normale” høst er afsluttet, deraf navnet. Spätlese er gæret i rustfrit stål for at sikre, at den frugtige smag bevares.
Alle vinene i serien "Kendermanns" bærer kendemærket for vinhusets erfarne winemakers, Philipp Closheim og Steffan Haub. Med lidenskab og viden skaber de vine af enestående kvalitet. Weinkellerei Reh Kendermann stræber konstant efter høj kvalitet og innovation. Med serien har vinhuset skabt en serie af vine, hvor alle kan finde en vin, de kan lide.
Kendermanns Riesling Spätlese er en frisk hvidvin med en klar, lys gul farve, frugtig duft af citrus og moden fersken, let sødlig, blød og behagelig smag af eksotiske frugter samt en blid og behagelig eftersmag. Denne letdrikkelige vin er særdeles velegnet til asiatiske retter, vegetariske retter og dessert. Vinen bør serveres afkølet og bør drikkes, mens den er forholdsvis ung.
PRÆMIERINGER
• Årgang 2016 / Guld / Berliner Wein Trophy 2017
• Årgang 2015 / Sølv / International Wine Challenge 2017
• Årgang 2015 / Sølv / International Wine Challenge, UK 2017
• Årgang 2015 / Sølv / International Wine Challenge 2017
• Årgang 2014 / Bronze / International Wine Challenge 2015
Familievirksomheden Reh Kendermann, der startede ud som et handelsfirma for druer, most og vin, blev grundlagt i 1920 af den 22-årige Carl Reh. Carl Reh blev en verdensberømt mand, der opnåede stor anerkendelse i sit liv; I 1936 var Carl Reh den første ved Mosel, der opbevarede sin vin i smagsneutrale glasfiberbeklædte tanke med en kapacitet på 400.000 liter. I 1949 modtog Carl Reh statens ærespris for sine store bedrifter i vinindustrien. Og i 1956 indviede Carl Reh Europas mest moderne vinkælder med fuldautomatisk tappelinje.
Den dag i dag er firmaet et af de største og mest moderne vinerier i Tyskland – og det er stadig ejet af Carl Rehs efterkommere.