• 2-4 hverdages levering
  • Over 500.000 flasker på lager
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Over 500 daglige forsendelser
Du mangler 499 kr.
for at opnå fri fragt
Din indkøbskurv er tom
14 X GULD! Château Belair-Coubet Côtes de Bourg 2022 på 14%

14 X GULD! Château Belair-Coubet Côtes de Bourg 2022 på 14%

14 X GULD! Tilbudspris på KUN 99 kr. pr. flaske.

219,00 DKK 99,00 DKK

Sito Moresco 2019 Langhe Angelo Gaja 75 cl. - 14%

349,00 DKK

Stykpris v/ 6 stk. Totalpris 2.094,00 DKK

stk.
Lagerstatus: 12 stk. på lager

SITO MORESCO 2019 LANGHE ANGELO GAJA

Vinmarken Sito Moresco blev overtaget af Angelo Gaja i 1979. Den ligger i Pajoré ved landsbyen Treiso og bærer navnet for den tidligere ejer, Moresco. Det er denne mark, som leverer de fleste druer til vinen (Nebbiolo og Merlot), mens Barbera kommer fra GAJAs single-cru marker i området.

Foråret 2018 startede koldt og regnfuldt, men en varmebølge ramte Piemonte i slutningen af april, med temperaturer omkring 30° C., hvilket medførte tidlig knopskydning. Regnen og kulden kom dog tilbage i maj og juni og vinstokkene voksede langsomt og krævede stor opmærksomhed fra GAJAs team, pga. meldug- og gråskimmelangreb. D. 17. juli blev Barbaresco ramt af en haglbyge, hvilket reducerede udbyttet med 30%. August og september blev solrige og stabile og gav sene, men gode modningsforhold for de tilbageværende druer. Hver druesort bliver gæret for sig på ståltanke, med egne gærceller. Efter endt malolaktisk gæring bliver vinene fra de forskellige druer blended og blandingen bliver lagret i 12 måneder på 1-2 år gamle fade.

Sito Moresco er meget kompleks, med en god frugt-, aroma- og smagskoncentration. Duften byder på nuancer af violer, morbær og milde krydderier. Smagen har god velour og en ret afrundet tannin med frugtige toner af blommer og kirsebær samt en spændende, underliggende mineralitet. Den slutter som altid med sprødhed og charme samt en god portion friskhed. Sito Moresco er meget anvendelig til både lam, kalv og oksekød.

Sito Moresco er mørk og brillant i farven. Man finder altid nuancer af kirsebær og røde frugter, og efter lidt iltning kommer vinens krydderier og mere maskuline karakter frem. Også i smagen er vinen først smigrende og umiddelbar men udvikler sig mod det mørke og det komplekse med iltningen. Sito Moresco er en saftig og kraftfuld vin med god bærsødme, som giver vinene en dejlig harmonisk karakter og gør den meget charmerende.

Sito Moresco er meget anvendelig til stort set alle kødretter herunder lam, kalv og oksekød, men på grund af sin krydrede karakter er den ideel til vildt.

75 cl. / 14% 


PRODUCENTEN

Hos GAJA gennemgår alle detaljer i produktionen den strengeste kontrol. Vinmarkerne – både dem omkring huset i Barbaresco og i alle de andre områder, hvor GAJA i dag dyrker vin – bliver passet i overensstemmelse med den betydning, de har – nemlig som kilden til det hele! En kilde, som man dog ikke tapper den sidste dråbe ud af – tværtimod, så er netop en del af grunden til den enestående høje kvalitet i vinene fra GAJA, at høstudbyttet pr. ha. i mange tilfælde er MEGET lavt. Dette gælder naturligvis ikke mindst på de bedste marker som f.eks. Sori Tildin, Sori San Lorenzo og Costa Russi.

Angelo Gaja overtog som 21-årig vingården i 1961 som den 4. generation i familien. I godt fem årtier var han om nogen fornyeren i Piemonte, og vinene fra GAJA regnes stadig som den ultimative top i området – ‘ingen over – og ingen ved siden af’. I de senere år er 5. generation løbende blevet kørt i stilling, og døtrene Gaia og Rossana har jo haft den ypperste læremester, så fremtiden tegner absolut lys for denne enestående vinfamilie. Angelo GAJA har dog ikke helt sluppet tøjlerne endnu, så døtrene har fortsat deres læremester ved deres side… Vinene fra GAJA har aldrig været billige, men de byder på enestående vinoplevelser, og der er kvalitet og smag for hver eneste krone!

NETTOINDHOLD: 75 CL
ÅRGANG: 2019
ALKOHOL PROCENT: 14%
OMRÅDE: PIEMONTE, LANGHE
LAND: ITALIEN
DRUESORTER: CABERNET FRANC, CABERNET SAUVIGNON, MERLOT, NEBBIOLO
PRODUCENT: GAJA
FADLAGRING: JA
ANBEFALES TIL: LAM, OKSEKØD, VILDT

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med vores stærke tilbud, vinarrangementer og spændende inspiration