NEGROAMARO I SÆRKLASSE!
"Super Mario" er på spil igen med endnu en fantastisk og anmelderrost vin. Quattronotti er en helt særlig vin, hvis druer på usædvanlig vis er høstet om natten for at skåne mod yderligere sollys under transporten og for at give vinen noget friskhed samt færre tanniner. Vinens italienske navn "Quattronotti" betyder "fire nætter" og er givet til minde om de 4 nætter, bønderne brugte på at høste druerne i hånden.
Negroamaro druerne til denne vin høstes, når de er tørret næsten helt ind og har mistet en stor del af mosten. Den tørre varme i Syditalien resulterer i en fantastisk modning af druerne, der udvikler noter af rigt krydrede sorte frugter, en fast struktur og et hint af friskhed. Resultatet er en intens og kompleks vin med noter af meget modne frugter, vanilje og krydderier. Den er super elegant, fløjlsblød og rund med en fyldig og harmonisk smag.
Efter høsten gennemgår druerne kold præ-maceration samt maceration ved kontrollerede temperaturer. Efterfølgende lagres vinen i siloer af rustfrit stål, inden den tappes.
Quattronotti kan nydes til kød, krydrede oste, typiske apuliske kager og som afslutning på et lækkert måltid. Den optimale serveringstemperatur for denne vin er 18ºC.
PRÆMIERINGER
• 98 point | Luca Maroni
• Guldmedalje | Berliner Wine Trophy 2021
• Sølvmedalje | Concours Mondial Bruxelles
• Sølvmedalje | London Wine Competition 2021
• Rosso | The WineHunter Award
MONTEMAJOR
Mario Ercolino, som står bag Montemajor, er en erfaren vinmager med en masse flotte præstationer i bagagen. Han er en af Syditaliens absolut bedste vinmagere og kendes også som "Super Mario". Hans forældre startede populære Feudi di San Gregorio, som Mario var med til at føre til tops. Han har været medejer af flere vinhuse, og nu arbejder han som konsulent for mange af de store og prestigefyldte vinhuse. Derudover driver han det fremadstormende og visionære vinhus Nativ sammen med sin hustru, Roberta Pirone.
Montemajor blev født med ønsket om at give det sydlige Italien, eller rettere sagt hele middelhavsområdet, en unik fortolkning, som omfatter historie, kultur, tradition og terroir. Montemajors vine repræsenterer det område og foreningen af land og hav, som giver liv til en serie af fortræffelige vine.
Virksomheden er opkaldt efter Monte Maggiore, som er en 261 meter høj bakke beliggende i kort afstand fra Ofanto-floden i provinsen Foggia. Bjerget ligger på en isoleret hede langt fra beboelse i nærheden af vejsporene, som er brugt gennem århundreder til at flytte kvægflokke.
Mario Ercolino