En rigtig velsmagende Primitivo med 4,0 på VIVINO

NYHED. Topkvalitet fra selveste Manduria i Syditalien. Manduria er netop berømte for at producere de absolut bedste Primitivo rødvine med masser af elegant power.
Det er en virkelig flot vin med dyb rød-violet farve i glasset. Du får en dejlig vedholdende, kompleks og letkrydret frugtduft med noter af blommemarmelade og en anelse krydderi fra fadlagringen. Vinen er dejlig fyldig med en rund og blød smag med et behageligt strejf af sødme, godt tanninindhold samt en lang og behagelig eftersmag. Et super godt glas vin. Vinen kommer på en rigtig flot og tung flaske, som er nummereret.
En god ledsager til italienske retter, rødt kød eller oste. Serveringstemperatur: 15-18°C
75 cl. - 15%


Området: Puglia & Manduria – Primitivoens hjemstavn
Vinen stammer fra hjertet af Italiens støvlehæl, i den solrige region Puglia, hvor Manduria-distriktet er berømt for sine kraftige Primitivo-vine. Her får druerne masser af sol og varme, og jordbunden er rig på mineraler, hvilket giver perfekte betingelser for at dyrke Primitivo-druen. Manduria anses som Primitivo-druens hjem – og kun vine herfra må bære betegnelsen Primitivo di Manduria DOC.

Producenten: Terratini
Terratini er kendt for at håndplukke de allerbedste druer fra gamle vinstokke med særligt fokus på terroir og kvalitet. Selezione Limitata indikerer, at kun de mest modne, intenst smagende druer udvælges til denne vin. Produktionen foregår med stor respekt for lokale traditioner, men med moderne vinificering: Efter skånsom presning og udblødning gæres vinen kontrolleret for at bevare den friske frugt – derefter følger 6 måneders lagring på franske egetræsfade, som afrunder vinens kraft og struktur.
