Denne vin kommer fra Alsace og er fremstillet af 100% Gewurztraminer-druer. Det er en dejligt krydret vin, som navnet også antyder, idet ”Gewürz” betyder krydderier på tysk. Vinen er halvtør og meget nuanceret og besidder en dyb aromatisk fylde. En vin med en god balance mellem kompleksitet, mild sødme og frisk syre.
Vi anbefaler, at Gewurztraminer Les Terres de Grès nydes afkølet til krydrede retter fra Indien, Thailand eller Nordafrika.
DOMAINE ROBERT ROTH
I Soultz, en lille by i den sydlige del af Alsace, halvvejs mellem Mulhouse og Colmar, viderefører brødrene Christophe og Patrick Roth, med samme stringens som deres far og bedstefar, deres passion for vinproduktion. Deres fælles engagement kombineret med et omhyggeligt arbejde i vinmarken såvel som i kælderen har ét formål: at skabe lige så gode vine med personligheder, som de er varierede.
Domaine Robert Roth ejer 14 hektar vinmarker og deriblandt de to enkeltvinmarker Mittelbourg og Orschwillerbourg. Efter mange år med utallige test og observationer startede Domaine Robert Roth i foråret 2016 sin omdannelse til økologisk vinavl. Denne konvertering, der overvåges af Ecocert-organisationen, er spredt over en periode på tre år, og der vil derfor først være mulighed for at smage de certificerede ”Organic Farming”-vine fra årgang 2019. Domaine Robert Roths vine er udelukkende fremstillet af druer høstet på domainets egne vinmarker, og alle vinene er vinificeret i kælderen i familiens ejendom.
Det er Patrick Roth, der er winemaker på husets vine, og han sætter et specifikt mål hvert år. Han ønsker at bevare druernes fulde potentiale og karakter, så vinene får det flotteste og mest karakteristiske udtryk som muligt. For Patrick er det vigtigt, at de forskellige vine afspejler de jordbundsforhold, der er på den enkelte mark. Derfor venter man med at høste druerne, før de er ordentlig modne, og vinifikationen kan i nogle tilfælde godt blive delt op, selvom det er druer fra samme mark. Han bruger altid lang fermentering og altid sur lie (med bundfald). Han tapper også sent i forhold til andre Alsace huse og bruger også egetræsfadlagring på enkelte af vinene.