SKØN RIESLING FRA YAKIMA VALLEY I USA.
Dette er altså lidt af en sjældenhed i Danmark. 95% af alle vine fra USA produceres i Californien, hvor Washington State kun står for omkring 5% af den samlede amerikanske vinproduktion. MEN kvaliteten er super høj, og det er meget attraktive vine, som bliver produceret her.
OM VINGÅRDEN & VINEN:
Airport Ranch’s winemaker har sat sit fingeraftryk på denne lækre, sprøde Riesling med noter af tropisk frugt og en aromatisk ren afslutning.
Druerne til The Mark Riesling er nøje udvalgt og høstet fra Airport Ranch Vineyards i hjertet af Yakima Valley. The Mark Riesling demonstrerer på fornemmeste vis, hvad Riesling-druen kan udvikle sig til i Yakima Valley.
Druerne høstes fuldmodne tidligt om morgenen i den anden uge af oktober. Ved ankomst til vineriet sorteres druerne, så kun de bedste anvendes. Druerne presses, og juicen hviler i 72 timer, før bundfaldet fjernes, og gæringen starter. Der tilsættes en helt særlig gærtype udskilt fra tyske Riesling-druer. Gæringen finder sted ved 14°C i næsten fire uger, inden den stoppes for at bevare vinens naturlige restsukker. Efter gæringen røres der op i vinens naturlige bundfald to gange om måneden i to måneder for at give vinen fylde. Endelig stabiliseres og filtreres vinen, inden den er klar til aftapning.
2019 startede med en mild vinter, men som et lyn fra en klar himmel kom der rekordstore snemængder i slutningen af februar, som varede indtil starten af marts. Heldigvis havde det ingen indflydelse på knopskydningen på vinstokkene, udover at den blev forsinket, og knopskydningen skete to uger senere end normalt. Når knopskydningen forsinkes, forsinkes også modningen af druerne, og det gav en senere modning end normalt.
2019-årgangen vil blive husket som en koldere årgang i Washington State. Ikke alene var der udfordringer i foråret, men også oktober, som sædvanligvis er fantastisk, gav vinproducenterne panderynker. Perioder med frost truede, men de investerede i "state of the art"-udstyr bestående af blandt andet en sorteringsmaskine, der kunne frasortere skadede druer, inden presning.
Udstyret virkede over al forventning, og resultatet var mere end tilfredsstillende. Udfordrende årgange som 2019 minder i den grad vinproducenterne om deres håndværk, og ikke alene løftede de opgaven, det lykkedesdem også at fremelske vine, som de er særdeles stolte af, og som er meget drikkevenlige, med højere syre og lavere alkohol med masser af frugt.
The Mark Riesling afslører lækre, friske og livlige aromaer. Kaprifolium, modne abrikoser, pære og mandarin afsløres i munden. Ouverturen er en klar syre, hvorefter der afsløres citrus, melon og kiwi, som endelig afsluttes af en harmonisk syre, fint omsluttet af vinens naturlige restsukker. Afslutningen er ren og sprød.
Serveringstemperatur: 10-12°C.
75 cl. - 12%