I modsætning til de andre rom fra Kaniché-serien kommer Perfección ikke fra Barbados, men fra Panama. Den er en anelse mindre sødmefuld og har lidt mere dybde og kant, om end vi stadig befinder os i den lette ende af rom-spektret.
Kaniché Perfección er melasse-baseret og destilleret på kolonne-stills, hvorefter den er lagret først på et bourbon-fad og afslutningsvis på et cognac-fad. En rom med en flot struktur og mundfølelse og alle de rigtige mellemamerikanske smagsnoter!
Farve: Medium rav.
Duft: Kokosblomstsukker, hibiscus og julekrydderier.
Smagsnoter: Let eksotisk frugt, kanel og akaciehonning.
Serveringsforslag: Bør drikkes rent.
70 cl./40%
Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest essentielle cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Maison Ferrand blev skabt med én mission: at bevare Frankrigs gastronomiske skatte.
Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade. I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset.