Compagnie des Indes Dominican Republic 16 Years Old Cask RDV2 er en enkeltfadsaftapning eksklusivt til det danske marked. Rommen kommer fra "various" ("flere") destillerier i Den Dominikanske Republik, og den har ligget hele 16 år på fad (ingen ”solera”-tricks), inden den er tappet ufortyndet og usødet ved 62% alkohol.
En kæmpe rom, som giver en helt anden oplevelse af Den Dominikanske Republik, end man er vant til fra andre brands.
Farve: Gylden.
Duft: Imødekommende duft af vanilje, honning og nødder.
Smagsnoter: Kamille, nougat, banan og ananas.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
70 cl./62%
Compagnie des Indes er en såkaldt ”uafhængig aftapper”. Firmaet er startet af franskmanden Florent Beuchet og henter inspiration fra Det Britiske Ostindiske Kompagni, som i 16-, 17- og 1800-tallet importerede sjældne og eksotiske varer fra hele verden til Europa.
På samme måde finder Florent fade fra destillerier i hele romverdenen og tapper dem under brandet Compagnie des Indes. Mange tappes som ”single casks”, men CDI udgiver også velkomponerede blends.