Rum Nation er en verdensomspændende romserie, udelukkende bestående af udvalgte fade fra et destilleri. Et udvalg af ”single rom”, tro mod spiritussens hjerte, unik og uforglemmelig.
Denne rom er ideel for nybegyndere indenfor rom verdenen eller dem, som blot nyder en lettere rom-stil. Det er ikke beskrevet, hvilket destilleri rommen kommer fra, men de fleste kendere gætter på Varela Hermanos, som også laver deres egen Abuelo serie.
Rommen har ligget og modnet 10 år i Panama på brugte amerikanske bourbonfade, i dette tilfælde Jack Daniels fade.
Duft: Delikat, let og frisk med sødme og frugt.
Smag: Let fyldig smag, som alligevel træder i karakter. Sødmen fra sukkerrørssaften dominerer uden at blive for påtrængende. Akaciehonning, rosin og mælkechokolade med et hint af orange og abrikos.
Eftersmag: Lækker, ren og blød med en endeløs sødme.
Kommentar: En rom, der er meget ligetil. Ideel for nybegyndere indenfor rom verdenen eller dem, som blot nyder en lettere rom-stil.
70 cl. - 40%