Ron Sostenible Blanco er spansk for bæredygtig hvid rom. Det er præcis, hvad Ron Sostenible Blanco er. Rommen er tropisk lagret og bliver destilleret på et af de mest moderne og bæredygtige destillerier i verden i Den Dominikanske Republik.
Destilleriet er kendt for sine gode personaleforhold. Som arbejdsplads udviser det samtidig socialt ansvar ved bl.a. at sørge for, at fattige skolebørn fra de omkringliggende landområder bliver kørt til og fra skole i busser hver dag.
Ron Sostenible Blanco bliver produceret på ren sukkerrørssaft. Sukkerrørene, der omkranser destilleriet, bliver presset, og saften bruges til produktionen af rommen. Ron Sostenible er således ikke en melassebaseret rom. Rommen bliver destilleret ved hjælp af kolonnemetoden og efterfølgende lagret på bourbontønder i 12 måneder. Rommens krystalklare farve skyldes, at farven fra de 12 måneders lagring bliver filtreret fra efterfølgende.
Al CO₂ fra gæringsprocessen opsamles i tryktanke, som bruges til sodavand. Vinassen sprøjtes tilbage på markerne som naturlig gødning. Og biomassen bruges som brændstof til at brænde alkoholen.
Flaskerne er lavet af omsmeltet genbrugsglas og produceret i Europa for at reducere CO2-udslip. Etiketten er trykt på bæredygtigt papir, og korkproppen er produceret bæredygtigt uden brug af lim.
Efter lagringen bliver rommen sejlet til Nordeuropa ombord på et sejlskib udelukkende ved hjælp af vindkraft, hvilket reducerer udledningen af drivhusgasser betragteligt.
Ron Sostenible Blanco har en blød smag med noter af karamel, vanilje, appelsinskal og krydret eg. Den er perfekt i drinks og cocktails.
70 cl. / 40%