Octomore serien fra det skotske destilleri Bruichladdich tilbyder en række meget røgede single malt whiskyer. Octomore 12.2 følger i fodsporene på tidligere sauterneslegender. Den nu berygtede Octomore 4.2 (Comus) blev en af de mest roste og eftertragtede whiskyer i destilleriets portefølje, hvilket bekræfter, at kraftig tørverøg kombineret med sød dessertvin fra Sauternes er en utrolig kombination.
Denne udgave, 12.2, er lavet af 100% skotsk byg og lagret 3,5 år, 50% på brugte, amerikanske whiskyfade og 50% på nye, amerikanske whiskyfade. Til slut blev hele herligheden lagret i 18 måneder på nye, franske sauternesfade.
Bruichladdich Octomore Edition 12.2 er røget med tørv til 129,7 ppm (parts per million).
Farve: Rav.
Karakter: Sauternesfadene bringer en anden dimension til Octomores vitalitet. Honningvædet frugt og tør røg fungerer smukt sammen.
Duft: Smukke noter af melon, honning og røgede mandler i starten. Ristet eg og jordagtig røg holdes tilbage af lag af frugt og honning. Der er appelsinskal, ferskner, moden, sød melon samt en kombination af citron og honning, pakket ind i en maltet kornsødme. Tørrede æble- og pærebolsjer kommer derefter med en bølge af tørverøg og ristet eg, der frigiver jordagtige noter og noter af fyrretræsharpiks.
Smag: Lækkert blød og sød. Når frugten fejer hen over ganen, kommer citronskal og vaniljestang til syne med melon og appelsinblomst. Endnu en slurk fremhæver den struktur, den franske eg bringer med karamel, bagekrydderier og et strejf af tørhed, der bærer røgen og maltsødmen. Moden frugt dyppet i sirup er altid tilstedeværende og skyldes indflydelsen fra sauternesfadene.
Eftersmag: Salt citronsyrlighed efterhånden som frugten og egetræet falmer lidt. Den dejlige, jordagtige tørverøg slår igennem og dominerer eftersmagen.
70 cl. / 57,3%
BRUICHLADDICH DISTILLERY
Bruichladdich Distillery er et whisky destilleri beliggende på øen Islay i Skotland. Det er et af otte destillerier på øen. Bruchladdich er gælisk for "brae by the shore", som oversættes til "skråning ved kysten".
Det er et gammelt destilleri fra 1881, der genopstod i 2001 som mere end blot et whisky destilleri. Destilleriet ønsker at være pionerer, provokatører og forandringsskabere, ikke blot i whisky branchen, men også i verden.
Som det første skotske whisky destilleri er de B Corp certificerede, hvilket indebærer "using business as a force for good" ved at overholde de højeste standarder for social og miljømæssig ydelse, offentlig gennemsigtighed og ansvarlighed.