• 2-4 hverdages levering
  • Over 500.000 flasker på lager
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Over 500 daglige forsendelser
Du mangler 499 kr.
for at opnå fri fragt
Din indkøbskurv er tom
14 X GULD! Château Belair-Coubet Côtes de Bourg 2022 på 14%

14 X GULD! Château Belair-Coubet Côtes de Bourg 2022 på 14%

14 X GULD! Tilbudspris på KUN 99 kr. pr. flaske.

219,00 DKK 99,00 DKK

Bowmore 23 Years Old Single Malt Scotch Whisky Cask #960014 - 56,1%

2.839,00 DKK

stk.
Lagerstatus: Levering 2-4 hverdage

Bowmore er ikke det hyppigste syn blandt de uafhængige aftappere. Når det en gang imellem dukker op, er det tit fantastisk! Det gælder også denne 23 år gamle sag fra serien The Single Malts of Scotland! Den har ligget på et fad af typen sherry butt, men som den blege farve indikerer, er det ikke nogen ”sherrybombe”. Tværtimod er det utrolig elegant og poleret whisky, og hold k… hvor er det flot! Selvfølgelig tappet ved fadstyrke (56,1%) og uden kølefiltrering eller farvestof. 634 flasker på verdensplan – og alt, alt for få i Danmark.

Farve: Bleg gylden.

Duft: Ren og skarpskåret duft af knuste muslingeskaller, havluft, grape og let tørv.

Smagsnoter: Masser af salt, sten og limesaft. Flot power, men også elegance i denne gamle Bowmore.

Serveringsforslag: Nyd den rent, evt. med en dråbe vand eller to.

70 cl. / 56,1%

Bowmore, Islays Grand Old Man, er grundlagt helt tilbage i 1779 af en Hr. David Simpson. Som det er tilfældet med de fleste destillerier, har Bowmore skiftet hænder adskillige gange i løbet af dets historie. I dag er det Beam Suntory, der kan kalde sig den heldige ejer.

Bowmore er kendt for en stil, der er præget af maritime noter, tropisk frugt og en tørvesmag, som er en anelse lettere end hos destillerier som Ardbeg og Lagavulin, hvor de benytter en malt, som er meget kraftigt røget.

30% af Bowmores maltbehov kan dækkes af deres egne floor-maltings. Det er usædvanligt i en tid, hvor stort set hvert eneste af destillerierne i Skotland blot køber alt, hvad de skal bruge fra de store malterier. Både den malt, som Bowmore selv står for, og den, de køber, er røget til 25 ppm (parts per million), og de to blandes i en 1:3 ratio med 2 tons Bowmore-malt og 6 tons ”købe-malt” inden mæskningen.

I portfolioen finder man blandt andet den nu legendariske Black Bowmore, som blev lanceret i 1993, og gennem tiden har utallige sagnomspundne whiskies forladt Vault No. 1, det berømte warehouse ved destilleriet, hvor den ene væg tager imod Loch Indaals kølige bølgeskvulp, og fadene faktisk ligger på et niveau under havets overflade.

Blender- og aftappervirksomheden Elixir Distillers er grundlagt af de to brøde Sukhinder og Rajbir Singh, som også står bag butikken The Whisky Exchange. De bruger deres store erfaring fra stort set alle afkroge af spiritusverdenen til at fusionere det traditionelle håndværk med en umættelig sult efter at eksperimentere og forny. 

Hovedfokusset ligger helt bestemt på skotsk whisky, men også japansk, irsk og amerikansk whiskey samt tequila og rom har fundet vej ned i Elixir Distillers’ smukt designede flasker. Blandt de mest bemærkelsesværdige brands finder vi Elements of Islay, Port Askaig, Single Malts of Scotland og Black Tot.

Oprindeligt hed firmaet Specialty Drinks, og navnet skiftede først til Elixir Distillers i 2017 – men hvis de to brødre blender og tapper whisky, hvor kommer så ”Distiller”-delen ind? Jo, i 2018 annoncerede de planer om at bygge et nyt destilleri på Islays sydkyst. Fremtiden ser lys ud for fans af røg og tørv!

NETTOINDHOLD: 70 CL.
ÅRGANG: 1996
ALKOHOL PROCENT: 56,1%
OMRÅDE: ISLAY
LAND: SKOTLAND
PRODUCENT: ELIXIR DISTILLERS
FADLAGRING: 23 ÅR

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med vores stærke tilbud, vinarrangementer og spændende inspiration