Chieftain’s Choice Carsebridge 42 Years Old er en single grain whisky fra det nu lukkede destilleri, Carsebridge, som lå i Lowland-regionen og producerede whisky indtil 1983. Dette sublime olorosofad med Carsebridge fra 1960 har været i Ian MacLeods varetægt (heldige asner!), og de tappede det i 2002 ved en fadstyrke på 41,6%. De i alt 135 flasker er naturligvis hverken kølefiltreret eller tilsat karamelfarve, så vi kan nyde den smukke kulør som opstår efter mere end 4 årtiers sherryfadlagring!
Farve: Mørk mahogni.
Duft: Sherryen dominerer med lækre noter af chokolade, rosiner, ristede kastanjer og blommer.
Smagsnoter: Ekstremt koncentreret. Hasselnødder, brombærmarmelade, kakao, kanel og læder.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
70 cl. - 41,6%
Ian MacLeod Distillers er et skotsk spiritusfirma, startet i 1933 og i dag et af de største familieejede firmaer i spiritusindustrien. Udover at eje destillerierne Glengoyne og Tamdhu samt Edinburgh Gin, har Ian MacLeod også længe fungeret som en af de mest respekterede uafhængige aftappere, med serier som Chieftain’s, Dun Bheagan, As We Get It og Smokehead. Igennem 80 år har Ian MacLeod vægtet kvalitet over kvantitet, og udset sig de absolut bedste producenter at arbejde med, hvilket har resulteret i den misundelsesværdige portfolio af whisky, gin og rom-mærker, de har i dag.
I efteråret 2017 klappede whisky-nørder verden over i hænderne, da Ian MacLeod annoncerede, at de havde planer om at genåbne det hedengangne (og meget savnede) Lowland-destilleri, Rosebank.