TOPANMELDT DANSK GIN!
DANMARKS LAVESTE PRIS PÅ KUN 299,-
Kalas Hindbær Gin kommer fra danske Destilleriet Als og er baseret på destilleriets populære Kalas Gin opskrift. Kalas er oprindeligt et gammelt dansk ord, der bliver brugt til at beskrive en stor og overdådig fest.
Ginnen har trukket på hindbær, som er frosset i sommers for at være klar til brug i foråret. I godt en måned har den trukket saft og kraft ud af hindbærrene, hvorefter den er flasket.
Ginnen har fået sin lækre lyserøde farve fra hindbærrene, og vi anbefaler, at man drikker den afkølet med en Indian tonic. Servér den med en lækker floral eller frugtig garnish, såsom kirsebærblomster eller frosne hindbær, der kan være med til at køle din drink ned. Husk masser af is. Naturligt bundfald kan forekomme i større eller mindre grad. God fornøjelse.
50 cl./38%
Det tog Destilleriet Als mange måneder at nå frem til den endelige opskrift på Kalas Gin. De arbejder ud fra en ideologi om at bruge ingredienser fra geografiske områder, der tillader den bedste kvalitet i produkter, en kvalitet man kun kan finde i områder, hvor der i mange år har eksisteret en tradition for at producere den pågældende råvare.
Foruden botanicals har de arbejdet med vandtypers mineralitet og basespiritussen selv. For at finde de helt rigtige komponenter er de gået videnskabeligt såvel som historisk til værks. Historisk set vil fire af ingredienserne i Kalas kategoriseres som såkaldte ”klassiske botanicals”. Derudover har de benyttet kamille, som betragtes en smule atypisk.
En spektroskopianalyse af deres gin har været med til at sikre, at de befinder sig smagsmæssigt i grænselandet for hvor meget, der kan lade sig gøre. Med andre ord, så er det tæt på fysisk umuligt at proppe mere smag i en flaske, end de har gjort.