Zuidam Zeer Oude Genever kommer fra Baarle-Nassau i Holland. Geneveren er af typen ”Oude”, og det betyder, at den får sin dybe, maltede smag fra det høje indhold af moutwijn (minimum 15%): en pot still-destillation af 3 forskellige kornsorter: rygraden er bygmalt, mens en tredjedel majs giver en let sødme og en tredjedel rug bidrager med letkrydrede og urtede noter.
Denne udgave er tappet i en flot, traditionel stenflaske ved en alkoholprocent på 38%.
Farve: Let gylden.
Duft: Sarte enebæraromaer flankeret af eg og vanilje.
Smagsnoter: Fyldig, krydret og let sødmefuld.
Serveringsforslag: Bør nydes rent.
50 cl./38%
Zuidam Distillers blev grundlagt i 1975 af Fred van Zuidam. Dengang havde destilleriet kun én lille pot still og cirka 300 kvadratmeter at arbejde på. Efter 10 års opslidende arbejde havde Zuidam opdyrket et ry for at være Hollands fineste destilleri, men tingene tog først virkelig fart, da Fred fik sin kone, Helene, til at designe flaskerne.
I dag er Zuidam stadig et af Hollands mest respekterede destillerier med mere end 1000 fade på lager og 4 nye kobber-pot stills, der står og skinner på deres 3600 kvadratmeter store destilleri. Målet er dog stadig det samme: at lave produkter af den højest mulige kvalitet med håndværk i højsædet. Porteføljen inkluderer blandt andet gin, single malt whisky, genever, likører og rom.