- Håndlavet gin fra Nordjylland
- Hånddestilleret med blandt andet enebær, fennikelfrø, rosmarin, lakridsrod, appelsinskal og danske æbler
- Dobbelt GULD, The fifty best gin, New York City, 2016
- Ny lækker flaske med label trykt på flasken
HERBIE GIN er en ny dansk hånddestilleret London Dry Gin. Den er destilleret med ti udvalgte botanicals som enebær, fennikelfrø, rosmarin, lakridsrod, appelsinskal og danske æbler, hvilket tilsammen giver HERBIE GIN en smag på højt gastronomisk niveau. Mix med din yndlingstonic eller drik den alene som supplement til en sofistikeret snack.
HERBIE GIN fremstilles i Nordjylland hvor botanicals, spiritus af højeste kvalitet og vand destilleres til en meget ren gin. Vandet kommer fra destilleriets egen boring, der i 30 meters dybde rammer det danske istidslandskab, hvilket leverer særdeles velsmagende vand.
Byd velkommen til en ny dansk gin i verdensklasse.
70 cl. - 40%
BOTANICALS
ENEBÆR skal der være i gin – ellers er det ikke en gin. Vi bruger enebær af højeste kvalitet når vi laver Herbie Gin. Enebærbusken vokser typisk i sandjord og står flot hele vinteren.
ROSMARIN er en stedsegrøn halvbusk. Den har aromatiske blade, og kendes især fra Middelhavsområdets madlavning. I gin tilfører den et strejf af det salte køkken og en duft af sydens aftenstemning.
LAKRIDSROD er den tørrede rod af planten Glat Lakrids, der både gror vildt og dyrkes i bl.a. Middelhavsområdet. Udover smagen af urte lakrids (ikke at forveksle med salt lakrids) bruges den også til at tilføre sødme til ginnen.
APPELSINSKAL er skallen af frugten appelsin som vokser på træer mod varmere himmelstrøg. Skallen indeholder mange aromatiske olier og er en bombe af smags – og duftstoffer der fungerer både i det søde og det salte køkken. Det er en klassisk ingrediens i gin og du kan forstærke smagen ved at garnere din G&T med et stykke friskskåret skal.
KRYDRET GIN & TONIC
5 cl HERBIE GIN ORIGINAL
10 cl klassisk tonic
Blandes i et glas med isterninger og garner med økologisk appelsinskal eller rosmarin.
BEE’S KNEES
5 cl HERBIE GIN ORIGINAL
3 cl citronjuice
3 cl akaciehonningsirup
Shakes med masser af isterninger og sies i iskoldt cocktailglas. Pynt med friskkværnet peber.
IT’S HERBIE HOUR