Sepia Amer er en moderne aperitif fra Audemus Spirits. Denne bittersøde drik er inspireret af de engang så populære franske bitters. Basen af ristet cikorie giver en krydret fylde, som får et aromatisk løft af appelsin og myrte og en let bitterhed fra kvan. Audemus Spirits anbefaler at den nydes på ægte fransk manér: i en let pilsner!
Farve: Mørkebrun.
Duft: Urtede noter, mørk chokolade og appelsinskal.
Smagsnoter: Rig, mørk og fyldig smag. Bittersød og kompleks. Behagelig finish som bliver ved og ved og…
Serveringsforslag: Nyd den rent afkølet, før eller efter maden, i cocktails eller i øl.
70 cl. - 33,7%
Duoen bag Audemus Spirits, Miko Abouaf og Ian Spink, er to af de mere nytænkende ginproducenter i verden. Eller rettere: spiritusproducenter, for deres portefølje er ikke begrænset til gin – faktisk modsætter nogle af produkterne sig enhver klassifikation. Det er dog en gin, flagskibet Pink Pepper Gin, de er mest kendte for. Den blev oprindeligt skabt som en slags reklame for deres egne evner udi destillationskunsten. Audemus Spirits ville nemlig gerne lave skræddersyede gins og spiritusser for andre, men Pink Pepper blev så stor en succes, at de følte de måtte fortsætte produktionen. I dag får hver batch et navn, opkaldt efter venner i Ian og Mikos omgangskreds.
Audemus Spirits har til huse i Cognac, hvor de startede deres destillationseksperimenter på en ganske lille rotationsfordamper. Med tiden steg efterspørgslen på produkterne, og man har nu opgraderet til en lidt større såkaldt ”vacuum still”.