Briottet Cerise (cherry) er en fransk kirsebærlikør, som laves ved maceration (udblødning) af friske kirsebær i neutral spiritus. Som prikken over i’et tilsætter Briottet en lille smule af en hindbær-infusion. Det giver likøren dybde og kompleksitet, uden at man som sådan tænker ”hindbær”, når man smager. Sjovt og velfungerende touch fra Briottet.
Farve: Dybrød.
Duft: Stor, rød frugt i duften. Masser af solmodne kirsebær!
Smag: Sød, men ikke overdrevent sød, med dyb og saftig kirsebærsmag.
Serveringsforslag: Nyd den over is, med mousserende vin eller i cocktails. Prøv en skefuld i en Manhattan!
70 cl. / 18%
MAISON BRIOTTET
Maison Briottet er grundlagt i 1836 og var oprindeligt et vinhus, men da en bestemt cocktail, en Blanc Cassis, i midten af 1900-tallet steg voldsomt i popularitet, besluttede André Briottet at dedikere sig fuldt ud til at lave verdens bedste Creme de Cassis.
Mens Creme de Cassis stadig er hovedfokus, er der siden føjet en imponerende række andre likører og brandies til porteføljen hos Briottet, som bliver ved med at forny og forbedre sig, nu med 6. generation bag roret.
Siden 2018 har Maison Briottet været anerkendt som ”Entreprise du patrimoine vivant”, en hæder, der udstedes til firmaer, der udviser sjældent godt håndværk og traditionel know-how.